[Tour de France 2018] Tour de France 2018 begyndte en uge senere på grund af verdensmesterskaberne i fodbold, der afholdtes i Rusland. Men nu er Touren 2018 slut, og du vil nu kunne se detaljerne om årets Tour nedenfor.
Tour de France 2018 var udgave nummer 105.
Løbet startede i Noirmoutier-en-Lile den 7. juli.
Løbet sluttede dpå Champs-Élysées i Paris 29. juli.
Løbets længde: 3.351 kilometer.
21 etaper.
Rytterne havde to hviledage.
176 ryttere fra 22 hold og 30 nationer stillede til start. Antallet af ryttere var reduceret fra tidligere ved at de 22 hold kun stillede til start med otte ryttere på hvert hold.
145 ryttere gennemførte Touren.
For første gang siden 2011 starter Tour de France uden australske Adam Hansen.
Sylvain Chavanel, der blev født i Chatellerault i Frankrig 30. juni 1979 stillede op i Touren for 18. gang, hvilket er rekord. Han har kørt godt 365 etaper i sin Tourkarriere, og det giver samlet over 60.000 kilometer, alene i Tour de France.
18 WorldTeams: AG2R La Mondiale. Astana. Pro Team. Bahrain-Merida. BMC Racing. Bora-Hansgrohe. Groupama-FDJ. Lotto-Soudal. Mitchelton-Scott. Movistar. Quick-Step Floors. Dimension Data. EF Education First-Drapac. Katusha-Alpecin. LottoNL-Jumbo. Team Sky. Team Sunweb. Trek-Segafredo. UAE Emirates.
Fire professionelle kontinentalhold: Cofidis. Direct Energie. Fortuneo-Samsic. Wanty-Groupe Gober.
Løbet bestod af otte flade etaper, fem kuperede etaper, seks bjergetaper, en enkeltstart og en holdtidskørsel. Alle etaperne foregik indenfor Frankrigs grænser, med undtagelse af 15 kilometer i Spanien på 16. etape.

Etapedetaljer for Tour de France 2018.
1. etape: 7. juli. Start: Noirmoutier-en-Lile. Mål: Fontenay-le-comté. Distance: 201 kilometer. Vinder i dramatisk finale: Fernando Gaviria Quick-Step Floors, i tiden 4 timer, 23 minutter, 32 sekunder. Peter Sagan sluttede på andenpladsen, og Marcel Kittel blev nummer tre på denne flade etape, hvor Jakob Fuglsang sluttede som nummer 9. Chris Froome var en tur i asfalten.
2. etape: 8. juli. Start: Mouilleron-Saint-Gérmain. Mål: La Roche-sur-Yon. Distance: 182,5 kilometer. Flad etape. To ryttere udgået på etapen efter styrt. Vinder: Peter Sagan Bora-Hansgrove, i tiden 4 timer, 6 minutter, 37 sekunder. Nummer 2: Sonny Colbrelli, Bahrain-Merida. Nummer 3: Arnaud Demaré Groupama-FDJ. Peter Sagan overtog den gule førertrøje. Fernando Gaviria styrter i finalen. 3. etape: 9. juli. Start: Cholet. Mål: Cholet. Holdtidskørsel. Distance: 35,5 kilometer. Vinder: BMC Racing. Gennemsnitsfart: 38,46 kilometer i timen. Greg Van Abermaet overtog den gule trøje. Søren Kragh Andersen fra Sunweb kommer i den hvide ungdomstrøje.
4. etape: 10. juli. Start: La Baule. Mål: Sarzeau. Distance: 195 kilometer. Flad etape. Vinder: Fernando Gaviria, Quick-Step Floors i tiden 4 timer, 25 minutter, 1 sekund, og fik dermed sin anden etapesejr. Nummer 2: Peter Sagan, Bora-Hansgrohe. Nummer 3: André Greipel, Lotto-Soudal. Greg van Avermaet BMC Racing forsvarede den gule førertrøje. Der opstod et styrt i feltet hvor danske Jakob Fuglsang og Movistars Mikel Landa. Begge ryttere kom på cyklerne igen. I finalen styrtede Rigoberto Uran og Ilnur Zakarin. Søren Kragh Andersen sluttede som bedste dansker på en 37. plads. Der var 173 tilbageværende ryttere i feltet.
5. etape: 11. juli. Start: Lorient. Mål: Quimper. Distance: 204,5 kilometer. Rytterne kørte i kuperet terræn. 173 ryttere stillede til start på dagens etape. Tre ryttere udgik. Vinder: Peter Sagan, Bora-Hansgrohe, Det var hans anden etapesejr. Tiden var 4 timer, 48 minutter, 6 sekunder. Nummer 2: Sonny Colbrelli. Bahrain-Merida. Nummer 3: Philippe Gilbert. Quick-Step Floors. Greg van Avermaet BMC Racing forsvarede den gule førertrøje. Søren Kragh Andersen Team Sunweb var fortsat i den hvide ungdomstrøje og kom i top 10. Peter Sagan vandt sin 10. Toursejr.
6. etape: 12. juli. Start: Brest. Mål: Mur-de-Bretagne-Guerledan. Det var en kuperet etape på 181 kilometer. Der startede 170 ryttere på dagens etape. Vinder: Daniel Martin UAE Emirates i tiden 4 timer, 13 minutter, 43 sekunder. Nummer 2: Pierre Latour AG2R Mondiale. Nummer 3: Alejandro Valverde Movistar. Greg van Avermaet BMC Racing bevarede den gule førertrøje. Geraint Thomas Team Sky overtog andenpladsen tre sekunder efter. Peter Sagan Bora-Hansgrohe fører pointkonkurrencen med 199 point. Toms Skujinš Trek-Segafredo kører i den prikkede bjergtrøje og har scoret 6 point. Søren Kragh Andersen Team Sunweb kører stadig i den hvide ungdomstrøje. Quick-Step Floors fører holdkonkurrencen. Flere af favoritterne tabte tid. Jakob Fuglsang kom ind med de øvrige favoritter, selvom han måtte af cyklen to gange, og er nu i top 10.
7. etape: 13. juli. Startby: Fouger. Målby: Chartres. Rytterne skulle denne dag ud på 231 kilometer. Der var en meget flad etape. Det var årets længste etape 7. etape bød på nervøsitet og sidevindskørsel. En lurende massespurt ved målstregen gjorde angrebslysten mindre. Thomas Degand forsøgte og lå alene et minut foran feltet godt ti kilometer. Feltet eksploderede da Tony Gallopin og Oliver Naesen begge AG2R, samt andre ryttere fik hovedfeltet i panik, da alle sprinterholdene var repræsenteret i udbruddet, satte LottoNL-Jumbo sig frem for at hente udbryderne. Ti kilometer senere var alle samlet igen, og farten blev sat betragteligt ned. Kort efter kørte Offredo væk og over de næste 40 kilometer skabte franskmanden et hul på over 9 minutter, men tre ryttere i feltet satte sig frem og øgede tempoet en anelse, så afstanden faldt til 7 minutter. Med 100 kilometer tilbage skete der så noget igen. AG2R, Movistar og Trek-Segafredo satte sig frem på en passage med sidevind og splittede feltet. Dan Martin var blandt de navne, der blev fanget og hans hold jagtede for at skaffe samling. Det tog kun få kilometer og da feltet drejede væk fra sidevinden, blev tempoet igen sat ned. Feltet gik nu næsten helt i stå. 84 kilometer fra mål tog Laurent Pichon chancen og kom væk alene, og opbyggede et forspring på to minutter. Den indlagte spurt var det eneste, der gav lidt aktivitet i feltet. Efter at Pichon var kørt alene over og scorede maksimumpoint Eventyret sluttede dog godt 37 kilometer fra mål Feltet var præget af koncentration og nervøsitet, hvor Thomas De Gendt satte et højt tempo i føringsarbejdet. Jakob Fuglsang sad helt fremme i feltet sammen med holdkammeraten Magnus Cort Nielsen som nærmeste løjtnant.Efter 200 kilometer kom etapens bonusspurt, men interessen for de få sekunder var ikke stor. Greg van Avermaet tog spurten, mens Stefan Küng fra BMC Racing Team. Mod slutningen sætter sprinterholdene sig frem i et opskruet tempo, hvor positionskampen atter var i gang. Med 200 meter igen åbnede Gaviria spurten hvor Peter Sagan lå i hans hjul, men verdensmesteren blev lukket inde og havde derfor svært ved at komme rundt om colombianeren. Dylan Groenewegen trådte venstre om Gaviria på de sidste meter, hvor hollænderen tog sin første sejr ved dette års Tour de France. Det var hans tiende sejr i indeværende sæson, der har været præget af succes. Det er blot hans anden etapesejr i Touren, hvor han i 2017 vandt etapesejren på Champs-Élysées. Søren Krag Andersen kom i mål som nummer 20. Jakob Fuglsang blev nummer 38 på dagens etape. Michael Valgren kom ind som nummer 48. Magnus Cort Nielsen blev nummer 97. Jesper Hansen sluttede som nummer 157. Vinder af etapen: hollandske Dylan Groeneewegen, LottoNL-Jumbo i tiden 5 timer, 43 minutter, 42 sekunder vandt etapen suverænt. Nummer 2: Fernando Gaviria, Quick-Step Floors. Nummer 3: Peter Sagan Bora-Hansgrohe. Greg van Avermaet, BMC Racing forsvarede den gule førertrøje. Nummer 2 i klassementet Geraint Thomas Team Sky, 6 sekunder efter. mens Tejay van Garderen BMC Racing, var otte sekunder efter. Jakob Fuglsang beholdt sin tiendeplads 56 sekunder efter. Søren Kragh Andersen Team Sunweb kørte i den hvide ungdomstrøje. Peter Sagan førte nu Pointkonkurrencen med 234 point mens Fernando Gaviria havde 203 point. Alexander Kristoff UAE Emirates havde scoret 105 point på tredjepladsen. Tom Skujinš kørte fortsat i den prikkede bjergtrøje. Quick-Step Floors har føringen i Holdkonkurrencen med BMC Racing otte sekunder efter.
8. etape. 14. juli 2018. Længde: 181 kilometer. Startby: Dreux. Målby: Amiens. 170 ryttere stillede til start. 170 ryttere gennemførte etapen. Dylan Groenewegen fra LottoNL-Jumbo vandt sin anden etapesejr i træk etapen i tiden 4 timer, 23 minutter, 36 sekunder. Peter Sagan Bora-Hansgrohe kom i mål som nummer 2. John Degenkolb Trek-Segafredo kom ind på tredjepladsen. Greg van Avermaet fra BMC Racing forsvarede den gule førertrøje foran Geraint Thomas fra Team Sky med 7 sekunder. På tredjepladsen Tejay van Garderen BMC Racing 9 sekunder efter. André Greipel og Fernando Gaviria blev frataget deres podieplaceringer på etapen, på grund af ureglementeret kørsel i spurten. Peter Sagan fra Bora-Hansgrohe fører nu konkurrencen om den grønne pointtrøje med 277 point, mens Fernando Gaviria fra Quick-Step Floors har 214 point. Dylan Groenewegen er på tredjepladsen med 132 point.Tom Skujin fra Trek-Segafredo fører kampen om den prikkede bjergtrøje med 6 point. På andenpladsen Sylvain Chavanel fra Direct Energie har 4 point. Ungdomskonkurrencen føres fortsat af Søren Krag Andersen fra Team SunWeb, mens Egan Arley Bernal Gomez fra Team Sky ligger på andenpladsen. Holdkonkurrencen føres af Quick-Step Floors, mens BMC Racing kommer på andenpladsen 8 sekunder efter. Dagen bød på et massestyrt hvor Daniel Martin UAE Team Emirates tabte tid.
8. etape bød på 181 kilometer fra Dreux til Amiens Metropole. Etapeprofilen lagde op til endnu en dag for sprinterne, hvor afgørelsen skulle findes i en afgørende massespurt i Amiens. Spændingen lod også vente på sig indtil de sidste 20 kilometer, hvor et styrt i feltet kostede for Daniel Martin og Dylan Groenewegen sejrede for anden dag i træk. Ellers startede 8. etape noget mærkværdigt da der opstod et styrt i den neutrale zone inden løbet var givet frit. Nils Politt fra Katusha-Alpecin og Warren Barguil fra Fortuneo-Samsic skulle tilbage til feltet før etapen blev givet fri. Første mand der forsøgte sig var tyske Marcus Burghardt, Bora-Hansgrohe, der senere opgav forsøget og stod af cyklen i kanten af vejen og klappede af feltet, der kørte forbi tyskeren. Man skulle lede længe efter angrebsivrigheden på de første kilometer af dagens etape, men Laurens Ten Dam Team Sunweb forsøgte det umulige og gik alene i udbrud. Hollænderen fik senere selskab af franske Fabien Grellier fra Direct Energie og landsmanden Marco Minnaard fra Wanty-Groupe Gobert. Sidstnævnte tog sig af dagens første bjergspurt, hvor der kun var et point at køre om. I feltet var stemningen afslappet ovenpå gårsdagens længste etape ved dette års Tour de France, hvorfor udbrudstrioen hurtigt øgede sit forspring til omkring 6 minutter. Senere lod Laurens Ten Dam sig falde tilbage til feltet, i hvad der lignede en håbløs mission for de resterende to ryttere i front. Sprinterholdene gik i aktion, og Demare vinder den indlagte spurt. I feltet begyndte Sprinterholdene at sende deres sædvanlige ryttere til fronten af feltet. Quick-Step med Declerq, LottoNL-Jumbo med Tolhoek og Lotto Soudal med Thomas De Gendt. Frontduoens forspring blev bragt ned på små fire minutter i et udbrudsforsøg, der mere handlede om TV-tid til holdenes reklamer end etapesejren. Dog fik franske Fabien Greillier et bjergpoint ud af dagens udbrud, da han vandt dagens anden bjergspurt uden kamp fra Minnaard. Etapens eneste indlagte pointspurt kom efter 86,5 kilometer, hvor feltets sprintere som forventet kørte efter de eftertragtede point. Udbryderne tog de fleste af pointene, mens Groupama-FDJ nede i feltet lagde spurten an for Arnauld Demare. Den franske sprinter vandt feltets spurt foran Peter Sagan fra Bora-Hansgrohe og Fernando Gaviria fra Quick-Step Floors. Det opskruede tempo i feltet fortsatte efter den indlagte pointspurt, hvorpå forspringet til udbryderne blev reduceret til tre minutter. Udbruddets Efterhånden som man nærmede sig mål blev forspringet yderligere barberet ned til et minut, takket være føringsarbejdet fra Jelle Vanendert fra Lotto Soudal, Tolhoek og Declerq. Med 15 kilometer til mål opstod der et styrt i feltet. Irske Daniel Martin og rytteren i bjergtrøjen Toms Skujins var nogle af rytterne, som var indblandet i styrtet. Daniel Martin var efter styrtet to minutter efter feltet, hvorfor det lignede et tidstab til etapevinderen. Jakob Fuglsang fra Astana var fanget bag styrtet, men danskeren kom efterfølgende tilbage til feltet. Med ti kilometer igen blev udbryderne hentet, men Greillier fortsatte udbrudsforsøget, men franskmanden blev hentet. Den forventede massespurt kom i Amiens. Med fem kilometer til mål var det Groupama-FDJ og Dimension Data, der så mest organiseret ud i deres lead-out. Imens sprinterholdene organiserede sig angreb Philippe Gilbert højst overraskende, hvilket måtte være en indikation på at Fernando Gaviria ikke var på toppen. Men den belgiske klassikerrytter blev kørt ind. På de sidste meter lignede Peter Sagan en klar vinder med en cykellængdes forspring til André Greipel, der lå og boksede med Fernando Gaviria om positionen i slovenerens hjul, men så kom hollandske Dylan Groenewegen i høj fart udenom sine konkurrenter og kørte til sin anden etapesejr ved årets Tour de France, der på gårsdagens etape også viste sig stærkest i massespurten.
9. etape: 15. juli: Start: Citadellet i Arras. Mål: Roubaix. Længde: 156,5 kilometer. Det var en kuperet og årets mest ventede etape, for feltet skulle for første gang siden 2015 kaste sig ud i et voldsomt opgør på de frygtede pavéer kendt fra Paris-Roubaix, og der var derfor garanti for det helt store drama på dagen, der er frygtet af klassementsrytterne, men det fik samtidig en lille gruppe af feltets mest udsøgte specialister. Det er en flad etape og det er sjældent, at en etape har fået så meget opmærksomhed som det var tilfældet med 9. etape, der for tredje gang på fem år sendte feltet ud på de fra Paris-Roubaix så frygtede pavéer, Feltet skulle forcere mange brosten, og den eneste forskel på Paris-Roubaix og etapen er længden. Etapen er 100 kilometer kortere. 21,7 kilometer af ruten bestod af brosten, og det har ikke tidligere været set i Touren i nyere Tourhistorie. Derfor var der almindelig enighed om, at 9. etape var en af løbets vigtigste etaper. Ruten sluttede dog ikke på den fra Paris-Roubaix så berømte Vélodrom. De første 45 kilometer er de letteste på denne flade etape, idet man kører gennem helt fladt terræn mod øst og sydøst ned til byen Cambrai. Byen markerer starten på dramaet, da de første brosten melder sig, når man drejer mod nord og efter 47,5 kilometer rammer den 1600 lange pavé Thun (fire stjerner), dukker op. Seks kilometer senere skulle rytterne over den tostjernede pavé Eswars A Paillencourt. Så var der en lettere del hvor rytterne kørte mod nord op til den indlagte spurt, der kom efter 59 kilometer der er helt flad og med et sidste sving 1500 meter fra stregen. De første pavéer fungerede som opvarmning, og det samme kunne siges om den 900 meter lange Auberchicourt A Ecaillon der har tre stjerner, og som kom efter 69 kilometer. Så kørte man mod nordøst gennem fladt terræn. Finalen kunne siges at blive indledt, når man med 70 kilometer igen drejer mod nordvest ind på den 2000 meter lange Warlaing A Brillon også trestjernet. Bare tre kilometer senere fulgte den 2400 meter lange Tilloy A Sars-et-Rosieres fire stjerner, inden det med 60,5 kilometer til mål gjaldt den 1400 meter lange Orchies-sektor der har tre stjerner. Så kom et nemmere stykke, inden rytterne ramte fire pavéer, der kom lige i træk, mens man fortsatte mod nord. Først gjaldt det den 2700 meter lange Auchy A Bersee med fire stjerner 52 kilometer fra mål, derefter 900 meter af den berygtede Mons-en-Pevele fem stjerner, der var en af de sværeste fra Paris-Roubaix, efter 46,5 kilometer, så kom den 700 meter lange Merignies A Avelin to stjerner med 40 kilometer igen. Endelig den 1400 meter lange Pont-Thibault A Ennevelin, tre stjerner med 37 kilometer til mål. Rytterne kørte derefter mod nordøst via den 500 meter lange Templeuve med to stjerner, der kom med 30,5 kilometer igen. Med 24 kilometer til stregen tog etapen igen fat hvor de først skulle over den 1300 meter lange Cysoing A Bourghelles tre stjerner, og to kilometer senere ramte den 1100 meter lange Courghelles A Wannehain tre stjerner. Så kørte man mod nord forbi bonusspurten, der kom med 18 kilometer til mål og var helt flad, inden man drejer mod nordvest for en kilometer senere at tage hul på den 1800 meter lange Champhin-en-Pevele fire stjerner. Derfra fortsatte man mod nordvest frem til den sidste pavé den 1400 meter lange Wellems A Hem tre stjerner, der indledtes med otte kilometer til mål. Herfra ventede kun asfaltveje, mens man kørte mod nord og nordøst ind mod målet i den sydøstlige udkant af Roubaix. Her ventede en teknisk finale, hvor en lang lige strækning afbrydes af to rundkørsler og af sving med henholdsvis 1100 meter, 1000 meter og 400 meter igen, inden de ramte den seks meter brede opløbsstrækning, der førte til målet foran Velodromen. Den velkendte bakke fra Paris-Roubaix starter med 4,5 kilometer igen, og de sidste tre kilometer stort set var flade. Etapen bød på i alt 555 højdemeter. Roubaix er naturligvis kendt som målby for Paris-Roubaix og har faktisk ikke været mål for andre store cykelløb i dette årtusinde. I år var det som bekendt Peter Sagan Sagan, der vandt den franske klassiker foran Silvan Dillier og Niki Terpstra. Lige siden ruten blev offentliggjort har rytterne frygtet våde Pavéer og mange var lykkelige for at det holdt tørvejr. Det gav dog en masse støv på denne varme søndag, hvor der kun var få skyer og temperaturer på 30 grader. Det var næsten vindstille med en svag vind fra nordøst, hvorfor rytterne havde sidemodvind stort set hele dagen. De mange retningsskift gav flere sidevindsstykker undervejs, men til gengæld var der modvind fra Pont Thibault-pavéen og frem til den næstsidste pavé, og med tre kilometer igen fik de atter modvind. 170 ryttere stillede til start, og tre måtte udgå. Richie Porte, BMC Racing Team en af podiekandidaterne til den samlede sejr måtte som på 9. etape i 2017 udgå efter han røg i asfalten endnu før de berygtede brosten startede. Den australske storfavorit tog sig til kravebenet efter styrtet og satte sig i siden af vejen, da han indså, at hans Tour de France endnu engang var slut. Tourforbandelsen ser ud til at hænge tungt over Richie Porte,. Styrtet fik også en dansker som offer, idet Michael Valgren fra Astana Pro Team også var involveret, men Thyboen kom hurtigt på cyklen igen og fortsatte med cykeltøjet hængende i laser og formentlig med en portion hud efterladt i vejkanten. Mens fokus var rettet mod det dramatiske styrt, fik fem ryttere revet sig fri af feltet. Femmandsudbruddet bestod af Damien Gaudin og Jerome Cousin Direct Energie, Thomas de Gendt Lotto Soudal, Antwan Tolhoek LottoNL-Jumbo og Omar Fraile fra Astana Pro Team. Generelt var angrebslysten stor på første del af etapen, hvorfor en forfølgergruppe med Nicolas Edet fra Cofidis, Lilian Calmejane Direct Energie, Reinardt Janse van Rensburg Team Dimension Data, Chad Haga Team Sunweb og Oliver le Gac Groupama -FDJ satte efter de fem i front. Denne forfølgergruppe fik tilslutning til frontgruppen, der nu bestod af ti ryttere, der havde et forspring på tre minutter til feltet. I feltet var der en meget nervøs stemning, og holdene sad allerede i deres formationer i kampen om positioner. På mellemhånd mellem frontgruppen og feltet sad Dimitri Claeys fra Cofidis og Guillaume van Keirsbulck fra Wanty Groupe-Gobert. De havde på et tidspunkt omkring to minutter til de ti i front og et minut til feltet, men de blev kort efter opslugt af det nervøse felt. På det første og andet pavéstykke punkterede Tolhoek og Romain Bardet. Frontgruppen kørte først ind på det første pavéstykke der kun var kategoriseret med to stjerner, altså blandt de letteste pavéstykker. Allerede efter få meter på de barske brosten måtte Tolhoek køre ud til siden med et punkteret forhjul. Dermed fik LottoNL-Jumbo-rytteren den værst tænkelige start på brostenene. Afstanden til feltet var stadig omkring tre minutter. Nede i feltet kørte Maciej Bodnar, Bora-Hansgrohe, først ind på etapens indledende brostensstykke, imens en fransk klassementsfavorit fik problemer.
Romain Bardet, AG2R la Mondiale, fik ligesom Tolhoek en defekt på de første meter af brostenene, hvorefter franskmanden blev nødt til at skifte cykel to gange, og sad derfor et minut efter feltet med de resterende klassementsryttere.
Senere fik AG2R la Mondiale hjulpet Romain Bardet tilbage til feltet, og alarmklokkerne var for en stund afblæst for franskmanden.
Bora-Hansgrohe stod fortsat for føringsarbejdet frem mod etapens eneste pointspurt hvor Peter Sagan, som den eneste i feltet, havde interesse i de få point, der var at hente.
Forud for dagens første trestjernede pavéstykke satte feltet tempoet gevaldigt i vejret. Team Sky med Chris Froome på hjul satte sig frem, og det britiske storhold fik barberet udbruddets forspring ned til omkring to minutter. Mens Sky førte feltet an i et højt tempo, styrtede holdets unge colombianske talent, Egan Bernal, men Chris Froomes tropper fortsatte føringsarbejdet.
Mens Richie Porte og Romain Bardet var de første til at blive ramt af uheld på dagens etape, med førstnævnte som den, der blev hårdest ramt, så gik det også ud over danske Jakob Fuglsang, der fik defekt og blev fanget bag et styrt på pavéstykke nummer 12.
Team Sky lukrerede på styrtet ved at forcere hårdt, da mange af de øvrige klassementsryttere sad i små forfølgergrupper i et felt, der på det tidspunkt var sprængt til atomer.
Efter brostenspavé nummer 10 fik Jakob Fuglsang igen tilslutning til hovedfeltet, der stadig blev ført an af Team Sky. Feltets afstand til udbryderne lå fortsat stabilt omkring de to minutter.
Herefter faldt der en smule ro på feltet. Det varede dog ikke længe, for kort efter fik Trek-Segafredos Bauke Mollema defekt, hvilket generelt tegnede billedet for en del ryttere.
Etapen blev en dag fyldt med defekter, styrt og stress. Det lykkedes Bauke Mollema at komme tilbage til feltet igen.
På løbets niende brostensstykke forcerede Greg Van Avermaet med Jakob Fuglsang på hjul.
En af holdkaptajnerne, der ikke sad med i front var Romain Bardet, som igen blev ramt af punktering. Den franske AG2R-rytter havde ikke heldet med sig på den barske etape. Han måtte endnu en gang kæmpe sig op til de resterende klassementfavoritter.
Generelt var dagens brostensetape meget hektisk med masser af styrt og defekter. På indkørslen til dagens ottende brostensstykke røg Christopher Froome også i brostenene, men den britiske rytter slap helskindet fra styrtet og kom hurtigt på cyklen igen, og det varede ikke længe, inden han var tilbage i favoritfeltet, der nu kun var et minut efter udbruddet, da de nærmede sig det syvende brostensstykke, 40 kilometer fra mål.
Intensiteten var så høj i feltet, at dagens udbrud nærmest stod i skyggen af det, der skete nede bagved. Forud for etapens sjette pavéstykke kom der dog lidt aktivitet hos udbryderne, der indtil da havde arbejdet godt sammen.
Nu angreb van Rensburg og Gaudin og kørte væk. De havde imidlertid kun 30 sekunder til favoritterne, hvor Jakob Fuglsang viste imponerende kørsel helt fremme som den første i feltet på de ujævne brosten på sjette pavéstykke. Den danske Astana-rytter fik senere hjælp fra holdkammeraten Omar Fraile, der der lod sig falde tilbage fra det oprindelige udbrud.
Bedst som man troede, at klassementsrytterne havde fået styr på cyklen på det ujævne underlag, røg flere favoritter i asfalten. Denne gang var det Rigoberto Uran og Mikel Landa, der begge heldigvis kom på cyklen igen. Uran og Landa var efter hver sit styrt cirka et minut efter favoritfeltet, hvorfor en hård jagt indledtes.
Romain Bardet havde med sine holdkammerater også kørt en hård jagt i håbet om at nå tilbage til favoritgruppen, hvilket blev en realitet umiddelbart før etapens fjerde Pavéstykke
Nede i feltet lancerede Jasper Stuyven fra Trek-Segafredo et angreb, hvorefter belgieren fik tilslutning til frontduoen, der dog senere blev hentet af favoritfeltet ført an af danske Søren Krag Andersen, der leverede et flot stykke arbejde som hjælperytter for Tom Dumoulin.
Derfor var det hele samlet forud for etapens næstsidste brostensstykke Tre af de helt store favoritter til etapesejren gik i angreb. Trioen, bestående af Greg van Avermaet, Yves Lampaert og John Degenkolb, der ret hurtigt fik et hul på omkring 40 sekunder.
Hos forfølgerne var samtlige favoritter samlet med undtagelse af Mikel Landa og Rigoberto Uran, der stadig jagtede konkurrenterne.
En rytter, der måtte jagte for tredje gang, var Romain Bardet, som efter sidste brostensstykke blev ramt af endnu en defekt. Denne gang sad franskmanden alene, og AG2R-kaptajnen skar ansigt i frustration og raseri, mens han sammenbidt endnu engang måtte kæmpe for at minimere tidstabet til konkurrenterne.
Mod afslutningen forsøgte Peter Sagan med et angreb og et forsøg på at køre op til de tre forreste. Han fik hurtigt Bob Jungels, Jasper Stuyven og Philippe Gilbert på hjul, men det var for sent til at de kunne lukke hullet og være med i kampen om etapesejren.
Denne kamp skulle i stedet findes blandt rytterne i fronttrioen, hvor John Degenkolb indledningsvist fik Sorte Per og måtte føre trioen ind på opløbsstrækningen. Med hovedet vendt mere bagud end fremad kunne John Degenkolb se Yves Lampaert indlede spurten.
Tyskeren begyndte selv sin spurt med 200 meter til mål, og hverken Yves Lampaert eller Greg van Avermaet kunne stille noget op mod John Degenkolb, der der vandt en flot sejr udenfor Velodromen i Roubaix.
Jakob Fuglsang sluttede som nummer 31, 27 sekunder efter John Degenkolb. I samme tid som Jakob Fuglsang kom Søren Krag Andersen som nummer 33. Thomas de Gendt sluttede som nummer 93 på etapen 6 minutter, 1 sekund efter. Magnus Cort Nielsen blev nummer 95 6 minutter, 3 sekunder efter, mens Michael Valgren kom i mål 14 sekunder efter Magnus Cort Nielsen som nummer 96. Jesper Hansen sluttede som nummer 148 16 minutter, 9 sekunder efter.
Danske Søren Krag Andersen viste at han hører til blandt verdens bedste. Den unge dansker kørte en fantastisk etape og kom i mål sammen med alle favoritterne, selv om han undervejs havde lagt kræfter i for sin kaptajn på Team Sunweb John Degenkolb angreb mod slutningen af den dramatiske etape, Vinder: John Degenkolb Trek-Segafredo i tiden 3 timer, 24 minutter, 26 sekunder. Nummer 2: Greg van Avermaet. Nummer 3: Yvés Lampaert. Quick-Step Floors Greg van Avermaet BMC Racing bevarede stadig den gule førertrøje. Geraint Thomas Team Sky var på andenpladsen 43 sekunder efter. Philippe Gilbert var 44 sekunder efter på tredjepladsen. Jakob Fuglsang beholdt sin syvendeplads 1 minut, 33 sekunder efter. Peter Sagan Bora-Hansgrohe førte pointkonkurrencen med 299 point. Fernando Gaviria Quick-Step Floors 218 point på andenpladsen og på tredjepladsen Dylan Groenewegen LottoNL-Jumbo 132 point.Tom Skujinš Trek-Segafredo var stadig i den prikkede bjergtrøje. Søren Krag Andersen kørte i den hvide ungdomstrøje. Holdkonkurrencen førtes af Quick-Step Floors.
Så var det blevet tid for den første hviledag i årets Tour de France. Næste etape, der kørtes den 17. juli startede i Alperne.
20. etape: 28. juli. Enkeltstart, 31 kilometer. Start: Saint-Pee-sur-Nivelle. Målby: Espeletté. Etapevinder: Tom Dumoulin i tiden 40 minutter, 52 sekunder. Chris Froome sluttede i tiden 40 minutter, 53 sekunder. Geraint Thomas 42 minutter, 6 sekunder .
Det skal også nævnes at danske Søren Kragh Andersen kørte en flot enkeltstart, og sluttede på etapens femteplads i tiden 43 minutter, 41 sekunder.
21. etape: 29. juli. Start: Houilles. Mål: Champs-Élysées i Paris. Længde: 116 kilometer. Vinder: Alexander Kristoff. 2 timer, 46 minutter, 36 sekunder. Det var nordmandens 71. sejr i et cykelløb.

Vinder af den gule trøje: Geraint Thomas, Storbritannien, Team Sky. Den 32-årige Geraint Thomas første Waliser, der vinder Tour de France. Var med i Tour de France første gang i 2007, hvor han sluttede næstsidst.
Nummer 2: Tom Dumoulin, Holland.
Nummer 3: Chris Froome, Storbritannien, Team Sky.
Vinder af den prikkede bjergtrøje: Julian Alaphilippe Frankrig, Quick-Step Floors. 170 point.
Vinder af den grønne pointtrøje: Peter Sagan Slovakiet, Bora-Hansgrove. 477 point, ny rekord.
Vinder af den hvide ungdomstrøje: Pierre Latour Frankrig, AG2R la Mondiale.
Prisen som den mest angrebsivrige rytter blev tildelt Ireren Daniel Martin, UAE Emirates.
Vinder af holdkonkurrencen: Movistar Team. Opdateret d. 27.8.2018