Vores far, Niels Ove Wolmer Olsen, blev født den 14. juli 1924 I Vedskølle, Herfølge Sogn, 7 kilometer syd for Køge. Han var stærkt svagsynet fra fødslen, og de første år af hans skoleliv, foregik undervisningen i landsbyskolen, men han blev jo altid drillet af kammeraterne, og datidens lærere mente, at når du ikke kunne se, hvad der stod på tavle og i bog, var du dum, så ned på bageste række med dig. På et punkt kunne han dog måle sig med sine klassekammerater, og det var i disciplinen Slagsmål.
Men da far var 12 år gammel, fik skolen en ny lærer, som ikke kunne forstå, at han ikke langt tidligere var kommet på Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs ved Kalundborg. I blindeloven af 1926 fremgik det, at alle med et synshandicap skulle have undervisning henholdsvis på Det Kongelige Blindeinstitut på Refsnæs ved Kalundborg, eller Statens Institut for Blinde og svagsynede på Kastelsvej 60 på Østerbro i København.
Far kom så på Refsnæsskolen ved Kalundborg, og blev den første måned anbragt i blindeklasse, og det var for at se, hvor han stod både syns- og undervisningsmæssigt.
Han havde en synsrest på 3/60. og det vil kort fortalt sige, at det, du som normaltseende kan opfatte på 60 meters afstand, så han på 3 meters afstand.
Nu, da han var kommet i svagsynsklassen, kunne han vise, at det var muligt for ham at følge med, men der var jo meget, der skulle indhentes. Han skulle lære at læse de blindes skriftsprog Braille, også kendt som punktskrift. Men det lykkes for ham, og det var en stor tilfredsstillelse, så det ikke også blev et nederlag.
I 1969 besluttede han imidlertid at skrive sine erindringer fra sin tid på Refsnæs, og dem kan du læse ved at klikke eller trykke Enter på dette link. Erindringer fra Refsnæs skrevet af Ove Olsen

I 1939 forlod han så Refsnæsskolen og kom på Det Kongelige Blindeinstitut på Kastelsvej i København.
Efter sin elevtid på Blindeinstituttet, rejste han i 1942 til Brønderslev for at blive uddannet børstenbinder.
Et år senere vendte han tilbage til Sjælland, og boede gennem en årrække hos sine forældre, Jens og Frederikke Olsen, der i 1931 var flyttet til Svansbjerg pr. Køge, og ernærede sig ved børstenbinderi.
Men det krævede et godt helbred, både at skulle trække børsterne, men også de lange cykelture ud til kunderne, så i 1946 indstillede Blindeinstituttets daværende forstander Jørgen Plenge ham til Købmandsskolen i København.
Efter at han havde overstået undervisningsperioden der, rejste han i 1948 tre måneder til England, og i 1949 en måned til Færøerne.
I 1950 solgte han en kort overgang annoncer for De Kronisk Syges blad, men det var ensbetydende med lange cykelture, rejser med tog, samt udlæg for billetter og vandrehjemspladser, og økonomien var sløj på det tidspunkt.
I december 1951 fik han så mulighed for virkelig at vise sine talenter, da han af Osvald Olsen købte forretningen Olsens Duplikeringsbureau. Den var beliggende i Bjerggade 7, Køge. Han skrev festsange til konfirmationer, bryllupper og andre begivenheder, og skrev desuden handelskorrespondance for firmaer som Køge Dommerkontor, Køge Sygehus og private virksomheder.
Med købet af Olsens Duplikeringsbureau fulgte også salg af nytårsfyrværkeri. Det vidste far jo ikke så meget om, hvad man måtte og ikke måtte sælge, så han langede gladelig sejlgarnsbomber over disken, indtil politimester Vagn Bro ikke gav sig selv, men far en klækkelig bøde.
Han nåede skam også at have ansatte, idet Svend Jensen, der ligesom far var stærkt svagsynet og havde gået på Købmandsskole hjalp med skrivearbejdet. Han var ansat i et par år, hvorefter faster Tove tog tørnen ved telefonen og skrivemaskinen, og var ansat, til far afhændede bureauet i 1956
Ligesom andre af fars blinde og svagsynede kammerater var Svend en hyppig gæst hos min farmor og farfar i Svansbjerg, og de kunne vældig godt lide Svend.
Men en ting irriterede mine bedsteforældre, og det var, at han altid gik med sivsko, der knirkede, så i mange år derefter gik Svend i vores familie under navnet Svend Sivsko.
Svend Jensen blev i 1968 formand for Dansk Blindesamfund, et hverv, han bestred i 30 år, og gjorde det med stor dygtighed. Han er en af de mest markante formænd, Dansk Blindesamfund nogensinde har haft. I en periode var Svend tillige formand for De Danske Invalideorganisationer.
I 1945 skrev far en novellesamling med titlen Novellesamling. Skibbrud.
Dens eksistens blev jeg først klar over efter hans død den 20. juni 1998, for novellerne var skam skrevet under pseudonymet N. Wolmer, og min mor kendte ikke til den pænt indbundne bog eller forfatteren, men ligesom ved et tilfælde kom jeg i tanker om, at fars fulde navn var Niels Ove Wolmer Olsen.
Denne novellesamling der er på 89 sider, skrevet i Brailleskrift, har han siddet og skrevet på prentavle, så der findes kun et eksemplar af novellesamlingen, og den står her hos mig. Godt den ikke røg ud.
Man kan af novellerne godt se, at det er en ung forfatter, der har begået denne samling, men den er sjov at læse, og at gemme, og fortæller også, at han trods sin synsrest var kreativ og mestrede Brailleskriftens kunst ved at kunne skrive på en Wulff Prentavle.
Novellesamlingen, som jeg nu har afskrevet i elektronisk form, kan læses ved at trykke Enter eller klikke med musen på dette link. Ove Olsens novellesamling
Hvedekorn, dansk litterært tidsskrift, stiftet og redigeret med navnet Klinte 1920-1921 af Knud Bruun-Rasmussen og Johannes Weltzer. Med pauser fulgte nogle årgange også under navnet Ung Dansk Litteratur, indtil det fra 5. årgang 1930 hed Vild Hvede under Viggo F. Møllers 25-årige redaktion som forum for især ung lyrik og grafik. I dets venlige klima, "Talenternes fristed", debuterede eller bidrog mange senere kendte og ukendte forfattere, blandt andre Sigfred Pedersen, Tove Ditlevsen, Frank Jæger samt Halfdan Rasmussen, der sammen med tegneren Ernst Clausen overtog redaktionen i 1952 og gav tidsskriftet navnet Hvedekorn.
I november og december 1951 bragte tidsskriftet så to små noveller skrevet af Ove Olsen, Rene lagner og Skår.
Disse to små noveller er først kommet frem fra gemmerne for ganske nylig, og dem kan du lytte til ved at følge linkene. Novellen Rene lagner, Vild Hvede november 1951 Novellen Skår Vild hvede december 1951
Derefter fik far så ansættelse som telefonpasser ved Øresundshospitalet i København. Som telefonpasser skulle du besvare de opkald, der kom udefra, men også sætte medarbejderne telefonisk i forbindelse med hinanden, da det var et snorebord, han sad ved.
Efter sin tid på Øresundshospitalet var han en kort overgang ansat i et firma, der hed Memocord, der lå i Greve, men det gik nedenom og hjem.
Han var svagsynet, og rejste dagligt med bus fra Køge Torv, og transporttiden brugte han ofte på at sidde og skrive digte og revyviser, hvor en del blev anvendt i Dansk Blindesamfunds Amatørteaters kabaretter, som han var medinstruktør på, og også samtidig var foreningens kasserer.
Takket være sit hverv som foreningens kasserer, lykkedes det ham i begyndelsen af 1960'erne godt hjulpet på vej af Amatørteatrets formand, Gunnar Benjamin Hansen, der selv arbejdede på Statens bibliotek og trykkeri for blinde, Rønnegade 1, København Ø at få job i kontrollytningen af de indlæste lydbøger, og hvis Benja var syg eller havde ferie, skulle far afløse ham ved telefonen og pakkeriet.
Far nåede at være ansat der i godt 8 år, men han skrantede en del, og havde rigtig mange sygedage, så den 1. april 1972 blev han fyret. Dette gjorde ham meget bitter, og han kom ikke senere på arbejdsmarkedet. Som store knægte, hvad Henrik og jeg jo var dengang, var det jo bunduretfærdigt, at de havde behandlet vores kære far så groft. Men jeg har mange år senere fået at vide, at i alle de år, han var ansat der, havde han højst været på jobbet to måneder pr. år, og det synes jeg så var flot af ledelsen, at de lod gå så længe, før opsigelsen kom.
Men jeg vender tilbage til hans forfatterskab, for allerede i 1960 skrev han og denne gang under eget navn sin eneste roman, Brilleaben.
Den var kun i et eksemplar skrevet på skrivemaskine, i almindelig skrift, og med rettelser og tilføjelser skrevet med håndskrift i margenen.
Vi vidste godt, at far havde skrevet denne roman, og at den kun fandtes i det ene eksemplar, men for nogle år siden efter fars død, fik vi fra en af hans kollegaer fra tiden i Rønnegade, det originale manuskript, og det er nu med fantastisk hjælp af vores fætter Henning Matthiesen blevet produceret elektronisk.
I 1967 fik han så på eget forlag udgivet digtsamlingen Efter evne, trykt på Østsjællands Folkeblad. Jeg erindrer ganske tydeligt, at der var kunder, fra bureautiden i Bjerggade 7, der kom på Becksvej 7 i Køge og skulle have skrevet sange, far fik da ofte solgt sine digte og prisen var selv op til slutningen af 1970'erne 14 kroner. Hvad omkostningerne til produktion og udgivelse af digtsamlingen kostede far og mor, fik vi aldrig at vide. Denne digtsamling kan du læse ved at følge dette link. Ove Olsens digte
I vinteren 1994 kom så hans sidste erindringsbog med titlen På godt og ondt.
Allerede da jeg læste korrektur på bogen, mærkede jeg, at far var træt og opgivende, og den findes også kun i et maskinskrevet eksemplar. Vores far døde den 20. juni 1998 på Tingstedet i Herfølge knap 74 år gammel.
Men det var som revyforfatter far for alvor blev kendt især i Dansk Blindesamfund. Han havde en ualmindelig skarp tunge, og det var jo ikke altid, han og Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg var lige fine venner, men lad nu det ligge.
I årene fra 1959 til 1977 opsatte han og skrev adskillige sangtekster til kabaretforestillinger. Han var gennem mange år kasserer i Amatørteatret og havde et enkelt år som formand 1977-1978.
Den 18. januar 1964 blev der i Folkets Hus i København opført en nytårsrevy, for Dansk Blindesamfunds københavnskreds.
Foruden far skrev også hans gode ven, Poul Glygaard, der i nogle år var redaktør af Dansk Blindesamfunds medlemsblad, og Helge Hampe, og fælles for de tre var deres ualmindelig skarpe replikker. Werner Clemmensen leverede et par ikke så heldige bidrag.
Et par af aftenens hits var fars viser Til båndoptagerens pris, ferie med indhold og Tillæg til Den Blå bog, hvor sidstnævnte monolog og vise, skildrer forfatteren Karl Bjarnhof. De fremføres mesterligt af Grethe Peetz og Gustav Ohlsson.
Helge Hampe var også ansat på Statens bibliotek og trykkeri for blinde, og er en noget mere kendt tekstforfatter end min far.
Han har skrevet tekster der er indspillet på grammofonplade af Frans Andersson, barnestjernen Peer Rygård Nielsen, der i 1953 sang Tantes papegøje, og mor, der blev sunget af Ole Mogens i Nordisk Films Poeten og Lillemor fra 1959
Nu er det tid for pause i læsningen, så jeg bliver jo nødt til at give jer mulighed for at lytte til denne foreningsrevy, der har den blinde organist og sanger Johannes Wahl med i nummeret Opad eller nedad, der har tekst af Helge Hampe. Johannes Wahl optrådte i slutningen af 1930'erne i Zigøjnerhallen med kunstnernavnet Det syngende X. Det gjorde han fordi blindeinstituttet ikke så med milde øjne på at deres elever optrådte sådanne steder.
Et andet kendt navn uden for Dansk Blindesamfund er Willy Egemose, der denne aften sidder ved flyglet og ledsager aktørerne.
I revyen er det medlemmer af Dansk Blindesamfunds Amatørteater, der fremsiger monologer, spiller sketch og synger aftenens viser, og af gode kræfter, der var med denne aften, skal nævnes Niels Eskjær, Kresten Sørensen, Paul Aaved, Grethe og Holger Peetz, Gustav Ohlsson, Bent Ebbe, Kirsten og Hans Olesen, Lis Østergaard, Johannes Wahl samt Bente og Arne Krogh.
Arne Krogh, som jeg har kendt siden 1964, og Bente næsten lige så længe, har spillet teater og været formand i Dansk Blindesamfunds amatørteater siden 1961 og til det lukkede i 2006, spillet utallige forestillinger i Teaterkatten, der har til huse Frederiksborggade 48 i København, og han har også høstet stor anerkendelse for sin filmrolle i Erik Clausens Ledsaget udgang fra 2007
Optagelsen er ikke den bedste, men den er bestemt hørbar, så har du for eksempel en regnvejrsdag lyst, så brug godt halvanden time på revyen her. Det er Normann Nygaard, der er sufflør, og på optagelsen her med kraftfuld stemme guider os igennem aftenens program. God fornøjelse. Dansk Blindesamfunds amatørteater spiller revy

Far har lige siden sin ungdom cyklet rigtig meget. I hver sommerferie kørte han land og rige rundt til sine kammerater fra Blindeinstituttet. Der var Normann, der boede i Gassum ved Randers. Klaus boede ved Vejle, og så skulle mors familie på Fyn da også have en visit. Du kan på dette link læse kort om cyklens historie. Cyklens historie kort fortalt

Op gennem 1950'erne og 1960'erne havde mor og far to tandemknallerter. Dem kørte de ofte ture på om aftenen, og de har såmænd også kørt til Fyn og Jylland.

Opdateret d. 21.4.2017